Så er det slut herfra

Det her bliver det tohundredeoghalvfemsindstyvende (290) og aller sidste indlæg på denne blog. Nu skal det være slut, efter godt 2 år.

Årsagen er den simple, at jeg skiftede navn da jeg giftede mig, både for- og efternavn, så i lang tid har jeg slet ikke heddet Søren. I starten synes jeg det var meget praktisk med en vis form for anonymitet jeg kunne gemme mig bag, men mest af alt er det møj besværligt at have to mail-konti, to twitter-konti osv.

Så nu har jeg besluttet at lave en ny bogblog i mit rigtige navn.

Hvis du vil vide hvad jeg hedder i virkeligheden (og følge min nye blog), så skal du bare trykke her.

Hvis du linker til min blog, så husk venligst at udskifte linket til den nye blog.



Foto fra Benny Lin

Nææ, en pris :-)

Titti har været så sød at give mig en award. Tusind, tusind tak for det :-)

Som modtager skal man gøre 4 ting:


1.Takke den man har modtaget prisen fra.
2.Kopiere Award-logo til ens blog.
3.Berette hvilke 3 forfattere du regner til dine favoritter, og nævn en favoritbog per forfatter.
4.Sende Awarden videre til 5 modtagere som du synes fortjener den.


Pkt. 1 og 2 er klaret, og pkt. 4 vil jeg droppe; sidst jeg forsøgte mig med den slags, fik det en lidt blandet modtagelse, så jeg tror, jeg sparer mig selv og andre besværet ;-)

Tilbage er der så pkt.3:

Altid svært at vælge blandt så mange mulige kandidater, men her mine bud:

John Steinbeck: Vredens druer.
Tom Kristensen: Hærværk
J.R.R. Tolkien: Ringenes Herre

Om storvizirens trængsler

Album nr. 9 i Iznogood serien. Dens væsentligste kvalitet er, at den ligner de forrige 8 albums.

Konceptet er enkelt: den udspekulerede men diminutive storvezir Iznogood tragter hæmningsløst efter at overtage tronen efter den godmodige og naive kalif Harun Al Raptusch. Til at hjælpe sig, eller rettere: som viljeløs prøveklud, har Iznogood sin trofaste tjener, Al Muliman.

Iznogoods plan er altid den samme: find en præst/heks/troldmand/olielampe/etc der kan trylle kaliffen væk med magi eller hokuspokus. Da vi er i Bagdad, findes der et væld af disse folk/effekter. Som sagt er Al Muliman altid prøveklud, og derefter skal det så gå ud over kaliffen, men det ender altid med skæbnens hjælpe at ramme konspiratoren selv.

Albummet indeholder 5 historier.

Goscinny står bag serien om Iznogood. Derfor er den genkendelige historie ikke en overraskelse, men en del af konceptet, som den er det i serien om Lucky Luke.

Sjovt nok, men også, ja, forudsigelig.


Goscinny/Tabary: Iznogood hin ukuelige. Gutenberghus Bladene A/S, 1981 (1974).

Tema: WW1

Klokken 11 i dag for 92 år siden stoppede 1. Verdenskrig. De ufattelige myrderier var slut og en ny tid med fred kunne begynde. Sådan gik det som bekendt ikke.

Krigens skabte stor litteratur, især i Tyskland, som stadig er værd at læse. Det hele skulle bearbejdes på den en eller anden måde. Groft kan de tyske romaner deles op i tre grupper: de pacifistiske, de politisk agiterende og de krigsbegejstrede. Det gælder i hvert fald de romaner jeg vil anbefale her.



Blandt de pacifistiske finder vi naturligvis en kendt klassiker, Intet nyt fra Vestfronten af Erich Maria Remarque. Andre rigtig gode romaner i denne grupper er Årgang 1902 af Ernst Glaeser, og Arnold Zweigs Kampen om Sergent Grischa








I den næste gruppe anbefaler jeg Ludwig Renns Krig. Den handler om veteranernes gryende politisk forståelse af krigens sammenhænge og klassemodsætningerne i samfundet i slutningen af krigen og dens ophør.









Til de krigsbegejstrede hørte Ernst Junger. Hans klassiker, og I får lige den fede titel på tysk: In Stahlgewittern, vil jeg virkelig gerne læse. Den fås vist ikke på dansk, desværre, men på tysk og engelsk.









God læselyst :-)

25 ting du (heller) ikke vil vide om mig

Bokbabbel forsætter med 25 nye spørgsmål til læsevaner. Tak for det :-)

Her mine svar:

26. Favorit kogebog?
Simon & Inés Ortega: 1080 opskrifter og Søren Gericke: Vandheste fra Rømø. Men det skifter jævnligt.

27. Mest inspirerende bog du har læst i år (fakta eller fiktion)?
Kurdo Baksi: Min ven Stieg Larsson.

28. Favoritlæsesnacks?
Chips, vingummi, chokolade etc etc.

29. Nævn et eksempel på at hype forstyrrede din læseoplevelse?
Sådan har jeg det oftest med bøger jeg IKKE har læst og af samme grund måske aldrig kommer til at læse. Fx bøger af Murakami, Auster eller Austers kone, som jeg lige har glemt navnet på. Eller danske krimi forfatterpar, der af uransaglige grunde hypes i kraft af deres familiære relationer i stedet for deres litterære.

30. Hvor ofte er du enig med kritikerne?
Ofte.

31. Hvad synes du om at give god/dålig kritik?
Det synes jeg godt om. Ellers havde jeg blogget om lertøj eller landbrug.

32. Hvis du kunne læse på et fremmed sprog, hvilket skulle du vælge?
Spansk og Fransk.

33. Mest skræmmende/hadefulde bog du nogensinde har læst?
Skræmmende: The Shining af Stephen King. Hadefuld? Hm…jeg har et par bøger eller tre af Søren Krarup, men jeg har ikke læst dem.

34. Skræmmende/hadefulde bog du ikke turde påbegynde?
Ingen jeg kan komme i tanke om.

35. Favoritdigter?
Erik Stinus og Pablo Neruda.

36. Hvor mange bøger plejer du at låne fra biblioteket samtidigt?
Jeg er stort set stoppet med at låne bøger på biblioteket.

37. Hvor ofte plejer du at tilbagelevere bøger ulæste til biblioteket?
Se spørgsmål 36.

38. Hvem er din favorit bland fiktive karakterer?
Athos. Nobel, retfærdig og bærer af en smertefuld sorg.

39. Hvem er din favorit skurk?
Joe Dalton. Uheldig, men ihærdig.

40. Hvilken slags bog tager du med mest sandsynlighed med på ferie?
Romaner, biografier og historiebøger. Jeg tager altid for mange bøger med, så jeg har noget at vælge imellem og for ikke at løbe tør.

41. Den længste periode du har oplevet uden at læse bøger?
Jeg havde et halvt år hvor jeg kun læste aviser, under- og rulletekster, ingen bøger overhovedet. Sært.

42. Nævn en bog du ikke kunne/ville afslutte?
En Mussolini biografi af R.J.B. Bosworth som skuffede 100%.

43. Hvad distraherer dig lettest når du læser?
TV eller når en tissetrængende hund står og glor på mig.

44. Bedste filmatisering af en bog?
The Shining og Apocalypse Now.

45. Værste filmatisering af en bog?
Ringenes herre. Frodo har sgu aldrig været et patetisk tudefjæs.

46. Den største sum penge du har spenderet i en boghandel på en og samme gang?
Cirka 1500-2000 kroner til et februar bogudsalg for år tilbage.

47. Hvor ofte skimmer du en bog igennem inden du læser den?
Ikke meget. En fagbog, der tjekker jeg register og noter bagi.

48. Hvad får dig til at stoppe med at læse en bog du er midt i?
At den keder mig eller er dårlig skrevet.

49. Har du organiseret dine bøger?
Ja, men jeg er ikke færdig. Skønlitteratur for sig, krimier for sig, politik for sig mm. Havde ellers en drøm om at organisere mine bøger efter farver, men så tror jeg ikke jeg kan finde en skid.

50. Foretrækker du at beholde dine bøger eller give dem bort efter at du læst dem?
Lige her gælder Proudhons slagord "Ejendom er tyveri" ikke. Jeg slipper nødigt bøger der først er sluppet ind i hjemmets fire vægge.

51. Findes der bøger du undviger?
Selvhjælpsbøger, lægeromaner, sangbøger, manualer.

52. Nævn en bog som gjorde dig vred?
Howard Zinns A Peoples History of The United States og Intet nyt fra vestfronten af Remarque.

53. Nævn en bog du ikke troede du skulle kunne lide, men alligevel gjorde?
Øyulv Grans kriminalroman om Gribb, "Svindler-syndikatet".

54. En bog du troede du skulle lide men som du ikke kunne lide?
Miodrag Bulatvic: "Helt på æselryg eller Skændselens epoke."

55. Bedste skyldfrie fornøjelseslæsning?
Sådan har jeg det med næsten alle de bøger jeg læser.

Den store moder

Vi var på sommerferie på den græske ø Kreta. Jeg er så meget flinkeskole, så jeg lige læser op på lidt relevant græsk kulturhistorie. Hvad er så nærmere, end lige at nappe nogle sider i Peter P. Rohdes klassiker fra 1958-66, Den græske kulturs historie I-V?

Bind I starter den græske kulturs vugge og det er jo på Kreta det foregår. Rohde fortæller om påvirkningen fra Asien og Mellemøsten osv, om kultene, kongerne og moderkulten. Det er imponerende hvordan nogle mennesker bare formår at fortælle løs om et kæmpemæssigt og uoverskueligt emne, som rækker henover mange videnskaber, så man til sidst tror om sig selv, at man er ekspert på emnet.


Jeg har altid læst i Den græske kulturs historie, men aldrig fra ende til anden, og det sker nok heller aldrig. Men rigtig fed at punktlæse i, helt sikkert.

Desværre fik vi af praktiske årsager ikke set Knossos, det gad jeg ellers godt.


Peter P. Rohde: Den græske kulturs historie. I-V. Thanning & Appel, 1958-66.

Breve til en ven

Den danske digter Morten Nielsen (1922-44) blev ikke gammel; han døde i 1944 af et vådeskud (tror man).

Breve til en ven er et udvalg af Morten Nielsens breve til en unavngiven ven, som han kendte fra studentertiden i Aalborg. Mens Morten Nielsen tog til København for at læse, læste vennen i Århus. Ligesom Morten Nielsen var vennen aktiv i modstandsbevægelsen og han overlevede et ophold i kz-lejr i Tyskland. Tidsmæssigt starter vi i august 1940 og slutter juni 1944. Det sidste brev modtog vennen først efter krigens afslutning.

Vennens breve til Morten Nielsen er ikke med, men det gør ikke så meget. Brevene giver et rigtigt fint indblik i de to venners venskab, op- og nedture, men især i Morten Nielsen selv; den lidt umodne, den rastløse og følelsesmæssigt svingende digterspire.

Det er rigtig fedt. Et godt supplement til hans digte. Der kom kun en digtsamling i hans levetid, og to efter.


Morten Nielsen: Breve til en ven. Gyldendal, 1994 (1965).

25 ting du ikke vil vide om mig

Hos Vixxtoria har jeg fundet disse spørgsmål, som jeg tillader mig at stjæle og besvare :-)

1. Favoritbog i barndommen?
Der var mange: Heste- og indianerromaner, Troldepus, Silas-bøgerne og alt af Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard.

2. Hvad læser du lige nu?
George Orwells essays. Selvom det overhovedet ikke er tungt skrevet, går lidt langsomt. Han skriver ellers godt, men jeg er inde i en travl periode på job mm.

3. Hvilke bøger har du reserveret på biblioteket?
Ingen. Jeg låner meget sjældent bøger på biblioteket. Måske 2-3 gange om året.

4. Dårlige bogvaner?
Jeg kan virkelige ikke komme på noget. Måske fordi jeg ikke selv ser mine dårlige vaner?

5. Hvad har du lige nu hjemlånt fra biblioteket?
Intet. Se spørgsmål 3.

6. Har du en e-reader?
Nej. Jeg har en iPhone, men den dur kun til at lytte bøger på. Min kone har en iPad, men jeg har ikke fået afprøvet at læse en roman på den endnu…jeg har fået lov J

7. Foretrækker du at læse en bog ad gangen eller flere på en gang (slalomlæsning)?
Jeg kan god lide at have flere bøger i gang. Jeg er lystlæser, så det er godt at have flere forskellige at skifte i mellem. Til gengæld gør det det svært at afslutte bøgerne.

8. Har dine læsevaner ændret sig siden du begyndte at blogge?
Jeg har forsøgt at lade min blog styre min læsning, men som sagt er jeg lystlæser, så når der går pligt i den falder interessen.

9. Dårligste bog du har læst i år?
Jeg har ikke læst mange dårlige bøger i år. Der er fire kandidater: Giorgio Falettis ’Jeg dræber’ og ’Øjet der ser’; Nina Bouraoui’s ’Udsigten’, og Julian Rathbones krimi ’Pas paa politiet.’ Jo, jeg var også skuffet over min favoritforfatter Alexandre Dumas’ bog ’Kærlighedslykke’.

10. Bedste bog du har læst i år?
Den er svær. ’Fiskerne’ af Hans Kirk, ’En ung mands eventyr’ af John Dos Passos eller Karin Michaëlis’ ’Den farlige alder’.

11. Hvor ofte læser du udenfor dine favoritgenrer?
Ikke så tit. Se 23.

12. I hvilke genrer føler du dig bedst tilpas?
Skønlitteratur og moderne historie.

13. Kan du læse i bussen?
Jeg kan læse alle steder. Anbring mig på en befærdet og støjende gågade eller i en lufthavnsterminal, no problem. Kun hvis der er et TV i rummet, får jeg svært ved at koncentrere mig.

14. Hvad er dit favoritsted at læse?
Sengen & flyveren.

15. Hvad synes du om at låne bøger ud? Regler?
Jag låner gerne bøger ud. Der er kun to regler: husk at levere bogen tilbage, og i samme stand som du lånte den. Den første regel overholder få….jeg overholder den heller ikke altid.

16. Laver du æselører i dine bøger?
I billige pocketbøger gør jeg. Vakler konstant mellem at se det som en dødssynd og en menneskeret.

17. Skriver du nogle gange i bogens margen?
Nej. Noter sker på en blok (ikke blog!) ved siden af.

18. I studierelaterede bøger?
Ja, da jeg gik i skole gjorde jeg i undervisningsbøger.

19. Hvad er dit favoritsprog at læse bøger på?
Dansk. Læser også gerne på engelsk, norsk eller tysk. Svensk skal jeg snart prøve. Vil gerne kunne læse på fransk eller spansk.

20. Hvad får dig til at elske en bog?
Jeg ved det ikke helt. Min smag er sammensat: jeg kan både lide socialrealisme og eventyrlighed, følelser og videnskab. Jeg får lyst til at gentage Vixxtorias intelligente og dækkende svar: Förnuft och känsla (eller intelligens och passion, eller kunnande och medkänsla).

21. Hvad inspirerer dig til at anbefale en bog?
Jeg anbefaler bøger jeg selv kan lide.

22. Favoritgenrer?
Historie, krimi, og socialrealistiske og eventyrlige romaner.

23. Genre du sjældent læser (men ønsker du gjorde oftere)?
Jeg forsømmer Sci-fi, journalistik, debat/politik og poesi.

24. Favoritbiografi?
Af dem jeg har læst i år, helt sikkert Patti Smiths ’Just Kids’.

25. Har du nogensinde læst en selvhjælpsbog?
Jeg har næsten læst ’Syv gode vaner’, men kan simpelthen bare ikke helt få den afsluttet. Ved ikke helt hvorfor.

Korruption og miljøsvineri

Pas nu på!
En af de virkelig anbefalelsesværdige amerikanske krimiforfattere, er Sara Paretsky. Hun har indtil videre skrevet 14 romaner med den forrygende kvindelige privatdetektiv V.I.Warshawski.

I Blodskudt, hendes 5. roman i serien, lover Warshawski nødtvungent at hjælpe en gammel veninde, som hun havde et storesøster forhold til. ”Lillesøster” spiller dog ikke helt med åbne kort, og snart er Warshawski involveret i en sag om kommunalt svindel og korrupte by-politikere. Og i virkelig stor fare!

Venner
Paretsky skriver sin hovedperson ind i en sammenhæng, som man nikker glad genkendende til fra roman til roman: hendes afdøde mor har ofte en særlig rolle med hendes altruistiske og sociale livsindstilling og virke; desuden optræder en række bipersoner i Warshawskis omgangskreds, ofte med en kærlig og beskyttende indstilling overfor hende (som jo ustandseligt bringer sig selv i fare eller kommer til skade).

Chicago
Warshawskis hjemby Chicago og dens historie og sammensætning spiller også altid en stor rolle i romanerne. Sammen med byens og landets politiske historie giver det romanerne en vis tyngde og fundament, så det ikke bare er løsrevet fra virkeligheden.

Paretsky skriver blændende og plottet holder hele vejen. Jeg er en stor fan af V.I.Warshawski.

Paretskys egen hjemmeside kan findes her: http://www.saraparetsky.com/



Sara Paretsky: Blodskudt. Fremad, 1992 (1988). Oversat af Arne Herløv Petersen.

Grønlandsk sci-fi......jo, jo, den er god nok!

Vi er i (eller hedder det på?) Grønland i år 2021; man skal til at fejre 300-års jubilæet for Hans Egedes ankomst til Grønland. Et voldsomt uvejr er på vej, og en international forbryderbande slår til.

Gode og solide kræfter holder dog sammen, men vil det lykkes dem at fange forbryderne og modstå uvejret? Og vil de unge elskende få hinanden? Spændende!

Denne grønlandske sci-fi er skrevet i 1931 af politikeren Augo Lynge. Det skinner igennem at det er en politiker der står bag som forfatter; det handler meget om en grønlandsk selvstændighed fra Danmark, om internt sammenhold osv.

Ikke stor litteratur, men ganske lige ud af landevejen og sympatisk.

Augo Lynge (1899-1959) gik ned sammen med det usynkelige skib ’Hans Hedtoft’ i 1959.



Augo Lynge: Trehundrede år efter. Atuakkiorfik, 1989 (1931). Oversat af Trine Graversen og Kirsten Thisted.

Brødrene Bruhn

Er jeg den eneste, der bliver lidt skræmt af den forside? Deres blik og akavet stillinger er varsler ilde. Eller er det bare mig?

Udsigten

Under mottoet: "En muslimsk kvinde forlader sit hjem to gange, til sit bryllup og til sin egen begravelse", har franske Nina Bouraoui skrevet sin debutroman, om en ung algiersk pige i puberteten, Fikria, som er spærret inde i sit barndomshjem af sin far, godt hjulpet af hendes mor. Her venter hun på at blive tvangsbortgiftet.

Det er et alvorligt tema, men jeg synes Bouraoui slipper rigtig dårligt fra sin debut. Tone og stemning skabes af en lidt underligt påtvunget poetisk stil, som støjer for meget.


Nina Bouraoui: Udsigten. Samlerens bogklub, 1993 (1991). Oversat af Ulla Gjedde Palmgren.

Klimakteriekrise

Skandaleroman
I 1910 udgav forfatteren Karin Michaëlis (1872-1950) romanen Den farlige alder, og den vakte et ramaskrig i offentligheden. Den handler nemlig om en kvinde i overgangsalderen. Uhørt!

Elsie Lindtner har arvet en sum penge, og har gennem et år planlagt sin skilsmisse og ladet et hus opføre på en øde ø langt fra storbyen. Huset har en arkitekt-ven, Jørgen Malthe, som nærer varme følelser for hende, opført i den tro det var til en af Elsies veninder.

Fri erotik?
Elsie nærer også varme følelser for Jørgen Malthe, men har efter et langt ægteskab brug for at føle friheden uden snærende forpligtelser. Desuden ser omgivelserne smilende til over hendes forhold til den unge arkitekt. Hun lader sig altså, til ægtemandens store chok, skille og flytter til øen med et par tjenestefolk.

Gennem breve og dagbogsoptegnelser følger vi Elsies liv (og dér sker ikke mange ting) og især hendes svingende følelser, henover efterår og vinter. Da foråret kommer, er hun blevet blød i knæene, og tilkalder Jørgen Malthe. Han kommer, men har mistet interessen for hende.


Ingen vej tilbage
I mellemtiden har hendes fraskilte mand giftet sig på ny, og alle døre synes lukkede. Trods sin materielle velstand sidder hun nu tilbage på den afsides liggende ø med sin frihed, som er blevet til ensomhed, og sine uforløste (erotiske) følelser.

Romanen er udelukkende fortalt fra Elsies pow, gennem breve og dagbogsoptegnelser. Man får alle Elsies humørsvingninger med og hendes direkte og uforblommede tale til omgivelserne. Den er virkelig velskrevet, en perle af en bog, som trods gammeldags detaljer og omstændigheder, står dugfrisk 100 år efter den blev skrevet.

Karin Michaëlis har sin egen hjemmeside: http://www.karinmichaelis.dk/

Se også denne artikel: Karin Michaelis - En feministisk humanist og fredskæmper



Karin Michaëlis: Den farlige alder. Gyldendal, 1987 (1910).