Farvel 2009

I snart en måned har jeg ikke skrevet et eneste blogindlæg, og, hvad værre er: jeg har heller ikke taget min daglige tur rundt på alle jeres indsigtsfulde, vittige, spændende og bogelskende blogs. Øv!

Jeg har simpelthen haft for travlt på arbejde og privat, og har heller ikke læst så meget. Men til næste år, i 2010 skal det blive anderledes! Der skal gang i bog- og bloglæsningen og i bloggeriet.

Vi ses til et nyt bogår i 2010. God jul og godt nytår til alle :-)

Litterær proces

I februar 1967 anmeldte redaktør Ole Storm i Politiken to bøger af den norske forfatter Jens Bjørneboe, ”Frihetens øyeblikk” og ”Uden en trevl”, som netop var udkommet i Danmark. Ole Storm benyttede sig af lejligheden til at kritisere Bjørneboe for hans roman ”Før hanen galer” fra 1952, ”der efter min [Ole Storms] opfattelse brugte de tyske koncentrationslejrlægers kyniske eksperimenter med fangerne som påskud for at skrive sensationelt om perversion og sadisme”.

Jens Bjørneboe blev så fortørnet over dette skudsmål, at han hyrede den kendte danske forsvarsadvokat Carl Madsen til at føre en injuriesag for sig mod redaktør Ole Storm. Denne lille bog er skrevet af netop Carl Madsen, der fremlægger sagen og dens akter fra start til dom.

Ole Storm påstår altså, at Jens Bjørneboe (mis-) bruger forbrydelserne i kz-lejrene til at skrive sensationelt og dermed fremme salget af sine værker og sin egen indtjening. Er dette angreb inden for den vide ytringsfrihed begge sagens parter indrømmer der skal være plads til i litterære anmeldelser, eller er der her tale om strafbare injurier?

I løbet af sagen kommer der flere uheldige episoder frem, som ikke får Ole Storm til at fremstå i det bedste lys. Ole Storm var i 1952 konsulent for forlaget Aschehoug, og her anbefalede han forlaget IKKE at udgive Bjørneboes roman ”Før hanen galer”, en anbefaling de overhørte (side 62).

Og endnu en historie: Agnar Mykle fortæller i et brev, at han efter udgivelsen af romanen ”Tyven, tyven skal du hete” i Danmark, tilfældigt og til sin store bestyrtelse opdagede, at oversætteren havde foretaget ændringer. Fx var det norske ord tispe (dansk: tæve) erstattet med Thisbe, som er navnet på en græsk gudinde. Oversætteren, der så egenrådigt foretog de kyske rettelser, var naturligvis ingen anden end vor ven, Ole Storm (side 64).

Carl Madsen og Jens Bjørneboe vinder sagen i landsretten. Ole Storms udtalelser kendes for ubeføjet og han idømmes 10 dagbøder á 100 kroner som tilfalder statskassen og han skal betale sagsomkostningerne for Jens Bjørneboe på 4.000 kroner.

Årsagen til den milde dom er, at Bjørneboes forlægger har brugt Ole Storms citat på bagsiden af billigbogsudgaven af ”Før hanen galer”. Da Bjørneboe siger at dette er sket uden hans vidende, men at han ikke ville have modsat sig dette havde han haft magt dertil, slipper Storm for at betale erstatning til Bjørneboe.

Hele bogen lyder som en halvtør omgang, hvad den til dels også er, men jeg lo meget under læsningen. Det skyldes især Carl Madsen, som kan skrive så ætsende ondskabsfuldt som ingen anden jeg kender, naturligvis under nødtørftigt dække af at gøre det modsatte. Det er især hans faglige modpart, højesteretssagfører Jon Palle Buhl der gang på gang tværes ud. Inden for ytringsfrihedens vide rammer, selv sagt.

Sagen blev anket til Højesteret. Hvordan det gik der, har jeg ikke kunne opklare.

Bogen har i øvrigt en dedikation af forfatteren, og det er jo altid lidt skægt. Dedikationen er ikke helt nem at tyde, men jeg tror der står: ”Gid du maa have fornøjelse af disse sider. 23/1-70 Carl Madsen”.



Carl Madsen: En litterær proces. Forfatteren Jens Bjørneboe mod redaktør Ole Storm. Stig Vendelkærs Forlag, uden år (men må være fra 1968 eller måske 1969).

East meets west

Monica Ali’s ” Brick Lane er roman i genren East meets west. En engelsk genre som også kendes fra fx Zadie Smith, og fra film som Bend it Like Beckham og East is East. Ofte er humoren taget i brug for at skildre kultursammenstødet mellem indvandrere fra Bangladesh eller Indien og det vestlige (engelske) samfund. En genre som desværre ikke kendes i Danmark eller Norden, eller tager jeg fejl? Nogen bud?

Nazneen giftes bort af sin far og flytter fra en landsby i Bangladesh til London. Hendes mand er meget ældre end hende, og hun er nærmest hans husholderske. De er muslimer, ikke ortodokse, men Nazneen er delvist tildækket. Hendes mand, Chanu, behandler hende godt, blot ”rådgiver” han hende om hvor hun bør færdes og hvem hun bør se. De får to døtre.

Chanu er en drømmer der konstant lægger store planer men intet opnår. Han er nærmest handlingslammet og karriere og planer kuldsejler konstant. Nazneen holder sammen på hjemmet, til tider også økonomisk med syarbejde. Men pludselig får Nazneen sig en elsker!

Romanen er fortalt fra Nazneens pow, og veksler mellem hendes barndomsoplevelser fra landsbyen i Bangladesh og den londonske indvandre-slum, hendes familie og veninder, deres problemer, den politiske uro før og efter 9-11. I et andet spor fortælles hendes søsters historie gennem breve. Søsteren er bortgiftet i Bangladesh, men ægteskabet går skævt og hun bliver en falden kvinde, mere eller mindre frivilligt. Dette spor minder utrolig meget om brevvekslingen mellem de to søstre i Farvel lilla.

Jeg synes romanen starter meget spændende ud, og beskrivelsen af hvordan Chanu og Nazneen mentalt er lige så meget i Bangladesh som i England er rigtig fin. Drømmen om at vende tilbage forsvinder aldrig rigtig, selv efter at have levet i London i årevis. Det er dog ikke en drøm der deles af teenage-døtrene, der er rædselslagende ved tanken om at ende på landet i et uland, og som drømmer om at leve som andre engelske piger med smart tøj og popmusik. Storesøsteren mobber lillesøsteren med Bangladesh: ”Bare vent til du er i Bangladesh”, ”så bliver du bortgiftet i løbet af nul komma fem”, ”og din mand vil holde dig indespærret i et lille stinkende rum og tvinge dig til at væve tæpper dagen lang”. (side 345) Det er altså også et generationsproblem.

Romanen er lidt for lang, den bliver lidt kedelig lidt over halvvejs, desværre. Ali er aktuel med en ny roman ”I køkkenet”.

Monica Ali: Brick Lane. Bonniers Bogklubber, 2004. Oversat af Charlotte Grubb.

Program citat

"Et menneskes karakter er dets skæbne" - Heraklit.

Romaner indledes ofte af et litterært citat, der, når man har læst bogen, i koncentreret form fortæller forfatterens budskab. Ovenstående citat indleder sammen med et Turgenev citat Monica Ali's roman "Brick Lane", som jeg læser i øjeblikket.

Kender du et godt indlednings citat?

Farvel til en digter

En gæst

Sidst i april står der en mand foran døren
og spørger høfligt
om vi har tid i dag
til at drøfte afslutningen på disse tider
udfra Åbenbaringen.
Det har vi ikke. Vi har en masse vi skal nå
som familierne deroppe,
den under tagskægget
og den i træet. Hør hvor hannerne synger:
Klækklæk, nu klækker de.
(....)
("Febertoget", Vindrose, 1994).


En af mine ynglingsdigtere Erik Stinus er desværre død efter længere tids sygdom, 75 år gammel. En stor digter med et vågent og omsorgsfuldt blik for detaljen og en stemning, med sproglig sans og legelyst, og så var han politisk. Det skal ikke lægges ham til last, slet ikke i en tid hvor anti-imperialisme og solidaritet er blevet fy-ord.

Se nekrolog med links her.

Se også min anmeldelse fra sidste år af "Febertoget".

Et par andre bloggere skriver i anledning af Erik Stinus' død her og her.

Manden der blev berøvet sit arbejde

I Aalborg er der heldigvis en lille velassorteret og dedikeret tegneserieforretning på Vesterbro, Comic Express. Der kan man købe sig fattig, et godt album koster det samme som en bog, med god grund. Man får virkelig noget for pengene.

Jeg købte et album af en af mine absolutte favorittegnere, Tardi, et album jeg ikke kendte i forvejen.

Lili er dyrlæge i Zoo i Paris, hendes kæreste er den kvindeglade uro-panser Justin. En dag sidder pludselig en stum arbejdsløs i et af burene i Zoo med et skilt: Homo sapiens, labore carens Europaeus (= menneske, arbejdsløs, Europa). Det skaber enorm medieopmærksomhed, hvem er den stumme arbejdsløse og hvad vil han demonstrere?

Efter nogle dage findes den arbejdsløse pludselig uden for buret, hængt i et træ. Justin sættes på sagen, og sporerne fører mod et firma Katy Dog, hvor personalechefen er kendt for at behandle sine ansatte særligt hårdhændet.

Lili og Justin bliver uvenner over sagen. Justin søger at mele sin egen kage, Lili forsøger at finde sandheden. Mere skal ikke afsløres her.

Historien er egentlig en kriminalhistorie, jeg forventede ud fra titel og indledning mere noget ovre i den socialrealistisk genre. Men efter lidt forvirring (min) smelter de to temaer rigtig godt sammen.

Det narrative forløb har, som det ofte er i tegneserier, mange grene, og det, sammen med de fede tegninger og karakterer, gør albummet rigtig underholdende.


Tardi & Pennac: Manden der blev berøvet sit arbejde. Carlsen Comics, 2000. Oversat af Steen Hansen, håndtekstet af Lisette Frederiksen.

Soltemplet

Soltemplet er forsættelsen af De syv krystalkugler. Et kort resume: En etnografisk ekspedition er vendt hjem fra Sydamerika, men en efter en rammes ekspeditionsdeltagerne af en mystisk sygdom de falder i søvn af, og hver gang er der efterladt nogle glasskår ved siden af ofret. Professor Tournesol finder et inka-armbånd og bliver bortført på et fragtskib med retning mod Sydamerika.

Tintin, Terry og Kaptajn Haddock er på vej med flyver til Sydamerika for at redde professor Tournesol, men de mødes af en mur af tavshed og de skygges konstant. Alligevel finder de en ung fører, der kan vise dem vej op i bjergene, hvor sporet efter professor Tournesol og bortførerne fører hen. Et par lamaer og et par uheldige detektiver ved navn Dupond og Dupont gør det ikke nemmere :-)

Hergé: Soltemplet. Carlsen Comics, 2002 (1949). Oversat af Jørgen Sonnergaard, tekstet af Erik Mosegård Jensen.